Årstræf
Årets største begivenhed er DNTs årstræf. I de allerførste år var det en sammenkomst fra lørdag eftermiddag til søndag formiddag. Siden har årstræffet udviklet sig til at være et arrangement over fire dage med et righoldigt program. Et fast punkt alle årene er fællesturen, hvor langt de fleste af deltagerne begiver sig ud på en landskabeligt smuk tur i én lang – meget lang – kolonne på flere hundrede Nimbusser.
Netop i forbindelse med det årlige træf viser det gode samarbejde mellem Danmarks NIMBUS Touring og lokalklubberne sig. Træffet afholdes i DNT-regi, men i praksis er det en lokalklub, der står for arrangementet.
Træf i Plejelt ved Tikøb, august 1975. Spontant slog deltagerne sig ned med telte og motorcykler i en rundkreds på marken.
Foto: Ejgil Pedersen.